FCI Standard Nr 345 09.08.2004 (GB) (ORG 25.10.2000)
JACK RUSSELL TERRIER
Oprindelsesland: England (Racen er udviklet i Australien)
Anvendelse: En god brugsterrier, der egner sig til gravjagt. En fremragende selskabshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers), Sektion 2 (Små terriers).
Med brugsprøve.
Historie: Jack Russell Terrieren opstod i England i 1800-tallet som en følge af præsten Jack
Russel’s indsats. Han udviklede en stamme af Fox Terriers, som kunne opfylde hans
behov for en hund, der kunne følge hans Fox Hounds og gå i grav for at tvinge ræve
og andet vildt ud af deres huler. Der fremstod to varianter med samme basis-
egenskaber, kun med forskelle i hovedsageligt størrelse og proportioner. Den højere
og mere kvadratisk byggede kaldes nu Parson Russel Terrier, og den mindre, der er
en smule længere i sine proportioner, kaldes Jack Russell Terrier.
Helhedsindtryk: En stærk, energisk og smidig brugsterrier med masser af karakter og en spændstig
krop af middellængde. Dens kvikke bevægelse svarer til det intense udtryk. Halen kan
kuperes om ønsket, og pelsen kan være glathåret, ruhåret eller broken.
(NB! Halekupering er forbudt i Danmark)
Proportioner: • Hunden er længere end høj.
• Brystdybden fra manke til underbryst er den samme som længden af forbenet fra albuen til jorden.
• Brystomfanget målt bag albuerne bør være omkring 40 til 43 cm.
Temperament: En livlig, vågen og energisk terrier med et intenst, intelligent udtryk. Modig og frygtløs, men også roligt tillidsfuld.
Hoved:
Skalle : Skallen er flad og moderat bred. Den aftager gradvis i bredde mod øjnene og løber ud i et bredt næseparti.
Stop : Vel defineret, men ikke overdrevent.
Næse : Sort.
Næseparti : Afstanden fra stop til næse er en smule kortere end fra stop til nakkeknude.
Læber : Tæt sluttende og sort pigmenterede.
Kæber, bid : Meget stærke kæber, dybe, brede og kraftfulde. Stærke tænder med saksebid.
Kinder : Kindmuskulaturen er veludviklet.
Øjne: Små og mørke, med et intenst udtryk. De må absolut ikke være udstående, og øjenlågene skal være tætsluttende. Sort pigmenterede øjenrande. Mandelformede.
Ører: Knap-ører eller kippede, af god tekstur og meget bevægelige.
Hals: Stærk og tør. Hovedet bæres med god holdning.
Krop: Generelt : Rektangulær.
Ryg : Vandret. Længden fra manke til halerod er en smule større end skulderhøjden.
Lænd : Kort og stærk, med dyb muskulatur.
Bryst : Mere dybt end bredt, med god markafstand, således at underbrystet er placeret midtvejs mellem jorden og manken. Ribbenene er godt hvælvede mod rygsøjlen, mere flade på kroppens sider, således at man kan spænde om brystet med to hænder, ca 40 til 43 cm.
Brystben : Forreste spids af brystbenet skal ligge tydeligt foran skulderspidsen.
Hale: Må bæres nedhængende når hunden er i ro. Under bevægelse bæres halen rejst, og hvis den er kuperet, skal halespidsen ligge i samme højde som ørerne.
Lemmer:
Forpart:
Skuldre : Godt tilbagelagte, uden for svær og tung muskulatur.
Overarm : Med en sådan længde og vinkling, at albuerne er stillet godt ind under kroppen.
Forben : Med lige knogler fra albue til pote, set både forfra og fra siden.
Bagpart: Stærk og muskuløs, i sine proportioner afstemt efter skulderpartiet.
Knæ : Velvinklede.
Mellemfod : Set bagfra parallelle, når hunden står frit i stand.
Haseled : Lavt ansatte.
Mellemfod : Set bagfra parallelle, når hunden står naturligt.
Poter: Runde og hårde, med solide trædepuder, ikke store, med moderat hvælvede tæer.
Hverken ind- eller udaddrejede.
Bevægelse: Harmonisk, fri og spændstig.
Pels:
Hårlag : Kan være glathåret, broken eller ruhåret. Skal være vejrbeskyttende. Pelsen bør ikke ændres ved trimning el. lign. for at få den til at se glathåret eller broken ud.
Farve : Hvidt SKAL være dominerende, med sorte og/eller tan-farvede aftegninger. Tan-farven kan gå fra den lyseste til varm tan (kastaniebrun).
Størrelse: Idealhøjde 25 til 30 cm.
Vægt : Beregnes med 1 kg pr 5 cm af højden, således at en hund på 25 cm bør veje ca 5 kg, og en hund på 30 cm bør veje ca 6 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens sundhed og vel. Dog skal især de følgende svagheder bedømmes strengt :
• Mangel på de karakteristiske terrier-træk
• Manglende harmoni, dvs ingen punkter må være overdrevne.
• Sløv eller usund bevægelse.
• Bidfejl.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 9 AUGUST 2004
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité NOVEMBER 2004
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i AUGUST 2001 ¤ ¤ ¤
Raceportræt: Jack Russell terrier
Af Jeanette Vejlemand
Portræt af en kvik, lille, livlig og meget charmerende hund, som trods sin
størrelse fylder meget med sin livsglæde og store personlighed.
Jack Russell terrieren blev oprindeligt brugt som gravjagthund og gårdhund men bliver i dag brugt som selskabshund og familie-hund. Den er stadig meget velegnet til gravjagt (ræve).
Baggrunden for racens tilblivelse :
Den lille livlige hund, stammer fra England, hvor den blev skabt i anden halvdel af 1800-tallet af præsten John (Jack) Russell, der udover at virke som præst også var en ivrig rytter og jæger og opdrætter af hunde til jagt. Hundene, man den gang anvendte under jagten på rævene, var for store til at kunne komme ned i rævegraven, og var ræven først gået i graven, kunne jagtselskaberne ikke komme videre i jagten.
Derfor gik pastor Russell i gang med det store arbejde med at finde frem til en type hund med forbedrede jagtegenskaber og et godt hoved, som kunne følge ræven ned i graven.
De originale Fox Terriers var af samme slags som dem pastor Russell avlede i
1880’erne, men de skiftede med tiden udseende, så de efterhånden passede bedre som udstillingshunde end som arbejdshunde og udviklede sig til det højbrystede, smalkæbede og ligeskuldrede udseende, der kendes som nutidens Fox Terriers.
Pastor Russels store avlsarbejde :
Pastor Russell fortsatte derfor avlsarbejdet med sin egen stamme af Fox Terriers til jagt på ræve og ikke til udstillingsbrug. Hans første terrier, en hvid, ruhåret tæve med aftegninger i hovedet, som var meget lig standarden i dag, var udgangs punktet og starten på udviklingen af den nye type hund, han nåede frem til ved at foretage flere krydsninger mellem forskellige brugsterriers både ensfarvede og flerfarvede.
Disse tidlige Fox Terriers, der senere blev kendt som Jack Russells, var loyale, intelligente, velformede jagtglade brugsterriere, der med deres lige ben, lille bryst og velbalancerede psyke, ikke var blevet ødelagt af udstillingshensyn.
Stigende popularitet :
John (Jack) Russell blev kendt over hele England for sin terriertype, og han blev også et af de første medlemmer af The Kennel Club. Siden 2 Verdenskrig har racen nydt stigende popularitet i Europa især blandt jægere og ryttere. I olland er den en af de mest populære småhunde og desuden værdsat i USA, og herhjemme er racen blevet mere og mere populær.
To typer :
Der findes i dag to typer af den hund, Jack Russell fik fremavlet, nemlig Parson Russell terrieren, en lidt højbenet kvadratisk type, som menes at være meget lig den oprindelige type Fox Hound, og Jack Russell terrieren, som er lidt lavere, men en smule længere i kroppen.
Den mest intelligente terrier :
Man siger, at Jack Russell terrieren er den mest intelligente terrier, der findes. Som jagthund er den både modig og klog. Racen er en brugstype, energisk, livlig, robust og bygget til fart og udholdenhed. Helbredet er præget af harmoni og smidighed. Den er en sund hund uden lidelser som øjensygdomme, hofteledsdysplasi eller allergi. Man bruger ikke ret meget såkaldt linieavl med bestemte blodlinier, men prøver så vidt muligt at krydse mellem ikke beslægtede hunde. De aggressive elementer bliver valgt fra både under gravtræning, og
når hunden står på dommerens bord.
Humørspreder :
Det er en meget glad hund som er meget varm, humørspredende, hurtig og udholdende, og den er ekstremt loyal og trofast,mod sin ejer, hvis den bliver behandlet godt. Den kan godt lide at være der, hvor dens mennesker er, så den er nem at have med sig, da den indordner sig meget.
Jack Russell terrieren er en aktiv, årvågen og intelligent lille hund. Fuld af liv og intelligens vil den evigt nysgerrige Jack Russell undersøge enhver bevoksning eller grøft ved alle lejligheder. Dette er en hund, der kræver masser af motion (mindst to timer dagligt) og mental stimulation, hvis den skal holdes lykkelig.
Stor arbejdsglæde :
Jack Russell terriers kan klare lidt af hvert rent fysisk, og psykisk er de også ret stærke. De kræver ikke så meget men nyder i høj grad at blive brugt til lydighedstræning, som de elsker, men de er også meget velegnede til agilitytræning, da det er en meget adræt hund, der kan lide at springe og
bruge sin krop. De er aktive og elsker udendørs aktiviteter. En lang gåtur eller løb er alt, hvad der skal til for at få dem til at blive velopdragne og kærlige medlemmer
af familien.
De er også fantastiske til kunster og som cirkushunde. Hvis man som ejer ikke sørger for at finde måder at aktivere dem på,så finder de selv på noget, og det kan være hvad som helst, og det er ikke nødvendigvis noget, man som ejer sætter pris på.
Eller som mange ejere af racen udtrykker det (citat: Anne Blædel, fra artikel i
Vi med Hund): En træt Jack Russell er en sød Jack Russell!
10 stærke træk hos en Jack Russell (citeret fra artikel i Hund & Kat skrevet af Anne-Sofie Holten):
1. Intelligent, søger altid udfordringer
2. Hurtig og legesyg
3. Vælger selv sin leder
4. Kender dine svagheder
5. Får sin vilje med charme
6. Elsker børn
7. Opfatter sig som medlem af familien
8. Kender sit territorium og bliver der
9. Nem at have med på arbejde
10. Glad for andre hunde
Kilder:
Artikel i Vi med Hund, af Anna Grue
Artikel i Hund & Kat, af Anne-Sofie Holten
Dansk Kennel Klub
Kennel Jackstars
Wikipedia
West Highland White Terrier
FCI Standard 20.01.1998 (GB) Nr. 85 (ORG 24.06.1987)
WEST HIGHLAND WHITE TERRIER
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse: Terrier.
Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers),
Sektion 2 (Små terriers). Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk:
Kraftigt bygget, med god brystdybde, også ved de bageste ribben. Den
vandrette ryg og den kraftfulde bagpart på muskuløse ben viser i
udpræget grad en storartet kombination af styrke og energi.
Temperament:
Lille, energisk, modig og hårdfør. Den besidder ikke så lidt
selvbevidsthed forenet med en charmerende frækhed. Den er vågen,
humørfyldt, dristig og selvsikker, men venlig.
Hoved:
Afstanden fra nakkeknuden til øjnene er en smule større end længden af
næsepartiet. Hovedet er dækket af et tykt hårlag og bæres i forhold til
halsen i en ret vinkel eller mindre; det må ikke bæres fremstrakt.
Skalle:
Let hvælvet. Når man stryger hen over panden, føles en jævnkontur.
Skallen bliver kun ganske lidt smallere fra ørerne frem mod øjnene.
Stop:
Tydeligt stop, dannet af kraftige knoglefremspring placeret netop oven
for og en smule ud over øjnene, og en let fordybning mellem øjnene.
Næse:
Sort og ganske stor. Den danner en blød kontur sammen med resten af
næsepartiet og må ikke rage frem.
Næse parti:
Forhovedet bliver gradvis smallere fra øjnene frem mod næsepartiet.
Det er ikke konkavt eller brat indfaldende under øjnene, men tværtimod
vel udfyldt.
Kæber,bid:
Stærke og lige kæber. Bredden mellem hjørnetænderne skal være så
stor som muligt uden at spolere det ønskede, gavtyveagtige udtryk.
Tænderne er store i forhold til hundens størrelse, med et korrekt
saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, og at
biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne:
Ansat langt fra hinanden og middelstore, ikke udstående, og så mørke
som muligt. De er en smule dybtliggende, skarpe og intelligente, hvad
der giver dem et gennemtrængende blik, når de kigger frem under de
kraftige øjenbryn. Lyse øjne er særdeles uønskede.
Ører:
Små, båret stift opretstående. De ender i en tydelig spids og er hverken
ansat for tæt sammen eller for bredt. Ørernes hårlag er kort og glat
(fløjlsagtigt) og må ikke klippes. Der må ikke være lange hår (frynser)
ved ørespidserne. Afrundede, brede, store eller tykke ører, samt for
kraftigt hårlag på ørerne er særdeles uønsket.
Hals:
Lang nok til at sikre den ønskede, korrekte hovedbæring. Den er
muskuløs og bliver gradvis tykkere mod basis for at kunne glide jævnt
over ide pænt skrånende skuldre.
Krop: Kompakt.
Ryg: Vandret.
Lænd: Bred og stærk.
Bryst: Dybt, med ribben, der er godt hvælvede på den øverste halvdel og får
kroppens sider til at virke ret flade. De bageste ribben har betydelig
dybde, og afstanden fra sidste ribben til bagparten skal være så kort
som mulig uden at genere kroppens frie bevægelse.
Hale:
12.5 -15 cm lang (5-6 ins), dækket med et groft hårlag uden frynser.
Så,lige som muligt og båret kækt, ikke for muntert eller ind over ryggen. En
lang hale er uønsket, og den må under ingen omstændigheder kuperes.
Lemmer: Korte, lige og muskuløse forben, tykt beklædt med kort og hård pels.
Forpart: Skråtstillede bagud. Skulderbladene er brede og ligger tæt ind mod
brystkassen.
Skuldre: Skulderleddet er placeret godt fremme.
Albuer: Slutter godt til kroppen og giver fri bevægelse til forbenene, parallelt
med kroppens længdeakse.
Bagpart: Stærk, muskuløs og bred foroven. Benene er korte, muskuløse og
senede.
Lår: Meget muskuløse og ikke for bredt ansatte.
Haseled: Velvinklede og stillet godt ind under kroppen, således at de er ret tæt på hinanden både i stand og bevægelse. Lige eller svage haser er
særdeles uønskede.
Poter: Forpoterne er større end bagpoterne, runde, af passende størrelse,
stærke, med fyldige trædepuder og dækket af et kort, groft hårlag.
Bagpoterne er mindre og har fyldige trædepuder. Trædepuderne og
samtlige kløer foretrækkes sorte.
Bevægelse: Helt igennem fri, lige og let. Forbenene strækkes godt fremad fra
skuldrene. Bagbevægelsen er fri, kraftig og snæver. Knæ og haser
bøjes godt, og haserne føres frem under kroppen for at give fraskub.
Stiv, styltet bevægelse bagtil eller kohaser er særdeles uønsket.
Pels: Dobbelt pels.
Hårlag: Yderpelsen består af grove hår, omkring 5 cm lange (2 ins),
uden nogen form for krøl. Den dunagtige underuld er kort, blød og
tæt tilliggende. Åben pels er meget uønsket.
Farve: Hvid.
Størrelse:
Skulderhøjde ca. 28 cm (11 ins).
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis
betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden udgivet af FCI, 20. januar 1998
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité ,Juni 1998
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i Juni 1991 ¤ ¤ ¤